En del af
Minkøbermægler.dk

Beregner

Rådighedsbeløb: hvad skal der være tilbage?

Banken ser på to tal, når du vil låne til bolig. Gældsfaktoren er det ene. Rådighedsbeløbet er det andet — og det er ofte dét, der afgør sagen.

Beregn dit rådighedsbeløb

Indtast beløbene efter skat pr. måned. Beregneren viser, hvad du har tilbage — og om det er nok efter bankernes vejledende satser.

Udfyld felterne for at se dit rådighedsbeløb.

Satserne er vejledende og varierer fra bank til bank. De er ikke lovbestemte — det er den enkelte banks kreditpolitik, der afgør, hvad der er nok i din situation.

Hvad er rådighedsbeløb?

Rådighedsbeløbet er de penge, du har tilbage hver måned, når alle faste udgifter er betalt. Boliglånet, ejerudgifterne, forsikringerne, transporten og afdragene på anden gæld — når det er trukket fra din løn efter skat, er resten dit rådighedsbeløb.

Det skal dække alt det, der svinger: mad, tøj, medicin, gaver, ferie, reparationer og det, ingen havde regnet med. Derfor er det tallet, banken bruger til at vurdere, om din økonomi kan bære et boligkøb.

Hvor stort skal rådighedsbeløbet være?

Der findes ingen lovbestemt grænse. Bankerne arbejder med vejledende satser, og de ligger typisk i disse intervaller:

HusstandVejledende minimum pr. måned
Enlig uden børn5.000–6.000 kr.
Par uden børn8.500–10.000 kr.
Pr. barn2.500–3.500 kr.

Tallene varierer fra bank til bank, og de bliver justeret over tid. En bank kan godt sige ja med et lavere beløb, hvis din indkomst er stabil og din opsparing solid — og nej med et højere, hvis noget andet i økonomien vækker bekymring.

Rådighedsbeløb og gældsfaktor hænger sammen

Banken ser på begge tal samtidig, og de kan trække hver sin vej. En høj gældsfaktor kan godkendes, hvis rådighedsbeløbet er rigeligt. Og en pæn gældsfaktor kan blive afvist, hvis der ikke er luft i budgettet.

Det er derfor, to husstande med samme indkomst kan få forskelligt svar. Den ene har billig transport og ingen gæld; den anden har to biler og et studielån.

Sådan forbedrer du dit rådighedsbeløb

  • Indfri den dyre gæld først. Et forbrugslån med høj rente æder rådighedsbeløbet hver eneste måned.
  • Gennemgå abonnementerne. Faste træk, du har glemt, tæller med i bankens opgørelse.
  • Vær realistisk om transporten. Bil nummer to fylder ofte mere i budgettet end folk regner med.
  • Vælg lån med afdrag, hvis du kan. Afdragsfrihed løfter rådighedsbeløbet nu, men banken regner ofte alligevel med ydelsen inklusive afdrag i sin vurdering.
  • Læg budgettet efter virkeligheden, ikke efter ønsketænkning. Et budget, der ikke holder, opdager du selv først — og så er boligen købt.

Hvad tæller med i de faste udgifter?

Banken vil se hele billedet. Som minimum indgår:

  • Ydelse på realkredit- og banklån, inklusive bidragssats
  • Ejerudgifter — ejendomsskat, ejendomsværdiskat, fællesudgifter, renovation
  • Forbrug: varme, vand, el og internet
  • Forsikringer: hus, indbo, ulykke og bil
  • Transport: bil, brændstof, offentlig transport
  • Afdrag på anden gæld, herunder studielån
  • Børneudgifter som daginstitution og fritidsaktiviteter

Er der luft nok i budgettet?

Vi regner det igennem med dig, før du går til banken — og siger ligeud, om tallet holder til den bolig, du kigger på.